Farvel Bolivia

 Et år går hurtigt.

Tænk engang; lige om lidt kalder Danmark, vinteren, hyggen og nye eventyr. Det er ved at være tid til at sige farvel til bjergene, solen, stilheden, kolibrierne, de evige strømafbrydelser, det langsomme internet, det beskidte vand, der kommer ud af hanen og toiletspanden, som samler alt papiret.

Sikke et eventyr det har været. Vi har elsket det. Og hadet det. Grinet og grædt. Haft de vildeste succesoplevelser og hårdeste nedture. Vi har været sammen 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, og er nok mindst lige så glade for hinanden som vi var da vi tog af sted. Og nok i virkeligheden meget, meget mere.

Hvordan opsummerer man sådan et år?

Det gør man ikke… Man gemmer det indeni for al tid og evighed, og glædes over, at man fik den gave det var at dele den oplevelse med hinanden. At man fik lov at prøve kræfter med de udfordringer, som følger med at stå med ansvaret for et projekt med et budget på mere end 8 millioner kroner. At man fik lært en ting eller tusind om udviklingsarbejde. At man fik set det bolivianske bureaukrati indefra – og forhåbentlig aldrig skal møde det igen. At man fik det hele med, og mere til.

Og så glædes man over, at man forhåbentlig, på den lange bane, har bidraget til at forbedre forholdene og sundhedstilstanden for de mennesker det hele handler om, nemlig bolivianerne her i San Lucas kommune.

Bolivia, jeg hilser dig farvel og tak for det hele. Også for alt det svære.

Danmark, gamle ven. Jeg glæder mig i den grad til at komme hjem til

 - Venner og familie

 - God ost

 - Lækre mælkeprodukter i øvrigt

 - Løbeture, der ikke involverer massiv åndenød

 - At der altid er vand i hanen – og at man kan drikke det

 - Varme bade - hver gang

Jeg slutter af med billeder fra vores sidste tid her, hvor vi havde dejlige besøg fra Danmark og havde fornøjelsen af at dele vores liv og oplevelser med vores familier.

Morgengry klokken 04.30 i San Lucas, hvor Sigurd og lillebror Eskil var på vej på bjergbestigning

To dejlige drenge på toppen - helt oppe i skyerne

Solopgang på toppen af bjerget

Vel nede igen efter besøg på toppen i skyen

Lillebror Eskil nyder udsigten - og puster ud.

Lokale bønder pløjer marken på den gammeldags facon. Der sås majs. 

Ung pige, der slæber foder til fårene

Paradedag i San Lucas i forbindelse med Bolivias uafhængighedsdag d. 6. august. Nederdelene bliver ikke meget kortere.

Der ventes på, at det bliver deres tur til at gå de 30. sekunders parade forbi rådhuset og borgmesteren.

Traditionel behandler. Uruchini.

Aftenhimmel i San Lucas

Lokale med æsel i La Palca

Kvinder i flodleje. La Palca.

Ferskenlund i La Palca, hvor de traditionelle behandlere er i færd med at etablere en urtehave med planter til fremstilling af traditionel medicin.

Kolibri i haven i San Lucas

Mere kolibri

Sigurd og Albert, depotbestyrerens dreng, vander haven

...Og laver fuglebræt. 

Kolibri igen. Denne gang næsten med ild i halen.

Der hentes planter til haven

Denne her var sejlivet, men op kom den

Man kunne forledes til at tro, at Sigurd er i færd med at stjæle et får

...Men i virkeligheden skulle det bare vises, at græsset var meget grønnere på den anden side...

Vi strikker, Wilbeck og jeg.

Gensynsglæde

Første møde med det bolivianske højland

Velkommen til Bolivia

Morgengry i San Lucas

Sådan ser her ud overalt. Jord og sten i sirlige og buede lag.

Det er hårdt at løbe op ad bakken i 3200 meters højde.

Lokale kodrivere

Nydningsstund

Mere nydningsstund

På besøg hos vores dejlige kogekone Inocencia, der i samarbejde med kollegaen Antonia, havde inviteret på traditionel boliviansk frokost. 

På besøg hos Inocencia

Der spises forret. Sopa de mani - jordnøddesuppe. 

Tusind tak for mad. 

Forladt, faldefærdig og smuk kirke på vej mod Sucre

På klosterbesøg i Sucre

Der slappes af på byens tag.

Svigerfar Mikael på toppen af klostertaget med kig ud over byen

På vej mod regnskoven ved Santa Cruz. 12 timers køretur. Her gør vi holdt i Totora efter cirka 5 timer.. 

Totora. Den smukkeste lille koloniby i Bolivia.

Totora

Sky-dyne. På vej mod Santa Cruz. 

Far og sønner i Bella Vista. Smuk var den, udsigten.

Der slappes af i hængekøjerne

På tur i regnskoven

Vand finder altid vej

Hele flokken på tur

Lokal kodriver plus køer

Våde svigerforældre i regnskovsregn

Rå skønhed

Svigermor Lis i skoven

Regnskoven i Bella Vista

Det blev temmelig meget regnvejr

Dejlige, våde brødre

Eskil på eventyr

Kombinationen af meget smal vej, meget langt ned og lerjord, der i våd tilstand forvandlede sig til brun sæbe, gjorde det til en noget nervepirrende tur hjemad

Aftensmad i ly for regnen

Svigerfar tegner

Morten og Ingmar ankommer til Sucre

Der fodres duer på pladsen i Sucre

Trafikzebraen var et kæmpe hit hos ham den lille

Yndlingsgadekøkkenet

På tur

Der spilles børnevenlig fodbold i bare tæer

Og frontón - kæmpesquash

Frontón

Der bages kage, og udnyttes, at man er begyndt i børnehaveklasse, og derfor er sej til at skrive. -Også med glasur.

Ingmar planlagde og koordinerede en sportsdag for alle beboere i Casa Blanca. Han var naturligvis også førstevælger, da der skulle vælges hold. 

Æggeskydning med luftpistol. 

Ingmar tog et skud fra hoften og ramte i første hug. 

Her får Sigurd også ram på et. Læg mærke til ægget!

Der løbes om kap. Sigurd vandt med en millimeter.

Så lavede vi bål og overnattede i haven.

På skattejagt efter inkahøvdingen Blodtuds gemte skat. 

Ingmar fandt skatten efter at have tydet 5 gamle kort.

Skattekisten var fyldt med sølvmønter

Skattejagtsholdet

Der laves hjemmelavet lakrids

Og hygges med en eftermiddagsfilm i lejligheden i Sucre

Ingmar på tagterassen Sucre

Ingmar i hængekøje på et af verdenshavene

Ingmar og den lokale dreng Christian

Klippe med masser af dinosaurfodspor

Hjemmelavet bro, som jeg absolut ikke skulle nyde noget af at køre over

Så det gjorde guiden

Efter sigende verdens mindste kaktus

På tur med Ingmar og Morten til denne smukke gamle gård nogle timer fra Sucre

Der blev gået tur. Naturens legetøj, i form af kaktustræ, blev brugt som skydevåben.

Hygge ved bålet

Så kørte vi ad endnu en vanvittig vej mod området El Palmar

Det er effektivt at pløje på den gammeldags måde når man har mange okser. Her er fire spand i gang samtidig. 

På vej ned mod en flod

El Palmar. Med masser af palmer

Vi mødte en sød hundehvalp på vejen

Obligatorisk konkurrence ved hvert eneste stop med bilen. 

Ingmar vandt på forbløffende vis hver eneste gang...

Heste

Far og søn godt trætte efter en lang dag med masser af oplevelser. Tak for en suveræn tur!