Halvvejs....

Jeg sidder i haven og nyder de sidste af solens stråler mens hønsene går i hønsegården og pludrer og en af de smukke kolibrier summer i træet ved siden af. I en ellers modbydelig, vinterkold tid, har der været forårsfornemmelser i denne weekend. Og vi har holdt noget så tiltrængt fri.

På projektet har vi flere arbejdsopgaver end nogensinde før og selv om vi arbejder på livet løs, føles det som om vi aldrig helt når det vi skal.

Sideløbende med den daglige drift af projektet, budgetforhandlinger med kommunen og møder med vores bolivianske ansatte, bruger vi en forbandet masse krudt på at rydde op i et stort administrativt og regnskabsmæssigt rod fra tidligere perioder på projektet. Samtidig har vi også haft den store arbejdsgiverkasket på i forbindelse med en medarbejders opsigelse og deraf følgende ansøgningsrunde, ansættelsessamtaler, og endelig arbejdet med at få vores nye, dygtige medarbejder grundigt indført i arbejdet som ansvarlig for en af vores sværeste aktiviteter.

Den uventede afsked med vores mest erfarne medarbejder, Vicky, der havde arbejdet for organisationen i næsten 15 år, fik sat gang i en meget spændende proces, der resulterede i, at vi rystede posen og anskuede projektet fra andre vinkler. Resultatet var, at der åbnede sig en række spændende, nye muligheder, som vi lige nu forfølger i håbet om at gøre projektet endnu bedre, og forhåbentlig udvide med endnu en aktivitet.

Midt i alt dette er nye tider under opsejling og vi er efterhånden halvvejs i vores tid her i Bolivia. Det er næsten ubegribeligt, at vi allerede er så langt. For en måned siden hentede vi vores to nye kolleger, Sie og Mikkel, i La Paz. De er mega seje og har en god energi. De er nu i gang med at finpudse deres spanske i Sucre inden de kaster sig direkte ind i arbejdet. Og så, om bare godt og vel to uger, kører vi Jonas og Emilie til lufthavnen, hvor de vender snuderne mod Danmark og livet derhjemme. 

Her blot lidt billeder fra os til jer. Vi har haft så travlt, at vi knap har haft tid til at holde fri, og slet ikke har haft mulighed for at skrive lange beretninger om livet hernede. Vi har det godt, men er lidt trætte og glæder os afsindigt til at holde ferie om en måneds tid, og ikke mindst glæder vi os til at få besøg af vores efterhånden meget savnede familier i løbet af de kommende måneder. 

/Lærke

En sjælden afslapningsstund i haven i San Lucas sammen med Wilbek.

Der arbejdes seriøst med at læse ansøgninger og udvælge kandidater til jobsamtaler

Spændingen er stor inden de første samtaler. Her de to "observatører" på vores kontor i San Lucas.

Første samtale. Her er Jonas og jeg aktive interviewere, mens Sigurd og Emilie observerer. Elio, læge og en af vores dygtige medarbejdere var også med og havde mange gode observationer.

Emilie og gedekid i San Lucas

Mand med æsler på vej til marked i San Lucas

Søndagsgåtur i flodlejet i San Lucas. Nu er det vinter og tørtid. Om nogle måneder kommer vandet...

Flokken på tur.

En hel uge uden strøm, telefon og internet satte en kæp i hjulet for mange arbejdsopgaver, fik tømt grundigt ud i fryserne og vænnede os til at spise med pandelamper.

Fælles eftermiddag med hele holdet i haven i Casa Blanca. Der blev hygget, leget og grillet. Holdet består af de fire danske udsendte, vores fire bolivianske ansatte, alle kogekonerne og vores depotbestyrer.

Albert. Vores depotbestyrers dejlige dreng.

Lourdes. Depotbestyrer og mor til Albert.

Vores tre mandlige ansatte ved grillen. Elio og Wilson (til venstre) er begge læger og arbejder med de traditionelle behandlere på landet. Jaime (i grønt) er vores nye ansatte. Han er uddannet sygehjælper og har 12 års erfaring fra en anden NGO.

Albert igen.

Kogekonen Amalia i færd med at forberede mad.

Madlavningsholdet - og Albert

Intermistisk bus.

Når der kun er to pladser inde i bilen kan børnene jo heldigvis snildt sidde på laddet.

Udkanten af en større by, Oruro, på vej til La Paz. En gigantisk losseplads.

Vores to nye kolleger, netop ankommet i lufthavnen i La Paz.

Her nyudhvilede og klar på masser af nye udfordringer.

Udkig over La Paz med snedækket tinde i baggrunden.

Skopudsere i en park i La Paz. Her slappes der af mellem kunderne.

Den hurtigste fanger flest kunder.

Lørdagsmarked på gaden uden for hotellet i La Paz.

Lokal kvinde, der strikker i parken.

Ældre kvinde på markedet i La Paz.

 

 

På vej til Copacabana og Titicaca søen. Her skulle søen krydses på disse tømmerflådelignende "færger".

På vej over søen...

Landbrug langs Titicaca søen

Fisker i Titicaca søen

Overlapstur ved Titicaca søen. Her udsigten fra vores hotel.

Og her udsigten fra vores hytte.

På tur på søen med vind i håret og masser af gåsehud.

På vej på kursus på landet med vores ansatte, Elio. Det var uden tvivl den smukkeste tur vi nogensinde har kørt.

Velkommen til Achilla hvor Elio holdt kursus for de traditionelle medicinere..

Lokale indbyggere i Achilla

Flere lokale indbyggere, her i form af grislinger

Et æsel og et mulddyr i Achilla

Der tørres chilier på taget.

Og laves mursten i solen.

Klokketårnet i Achilla

Udsigten var suveræn og klokken meget fin.

Klokkesnoren er lavet af huder

De traditionelle medicinere med hatte fulde af coca.

Coca tygges i stor stil af næsten alle Bolivianere - især på landet.

Der er også kvinder, der er traditionelle behandlere.

Der lyttes interesseret til undervisningen.

Sandaler lavet af gamle bildæk. Her med beskidte fødder, der har gået massevis af kilometer.

 

På kursets første dag underviste Elio de traditionelle behandlere i de almindeligste sygdomme, faresignaler og basal anatomi

Så var der gruppearbejde...

...med modellervoks og masser af engagement.

Vores kogekone, Modesta ordner fletningerne.

Kogekonen Cristina

Vi hyggede os.

Her bliver der knust tomater til den allestedsnærværende chilisovs, der akkompagnerer samtlige måltider

Morgen på kursets dag 2. Her morgenmad.

Meget sød og umådeligt interesseret lokal pige.

Hun var med begge dage.

På dag 2 blev der lavet traditionel medicin, b.la. pomader og hostesaft.

Der bliver vasket aloe vera

Og alt det gode, der gemmer sig under de grønne blade, skrabes ud.

Den færdige pomade.

Jeg var snotforkølet, så forsøgte mig med den lokale medicin inden turen gik hjemad.

Solnedgang i San Lucas.

/Lærke