¿Qué hemos hecho?: februar 2013

I går havde vi været i Bolivia i tre uger. Det føles som mere. Jeg tror, at vi begge har en fornemmelse af, at der er sket uendeligt meget, og alligevel er det svært at sætte ord på.

Fra La Paz kørte vi den lange tur mod San Lucas – 12 timer tog det helt præcis. Djævelsk langt var der, men nu også smukt! Uendelige vidder, bløde bjergtoppe og lamaer i hobetal var opskriften på det landskab, der mødte os på vejen.

Ja, sådan så der ud.

...Mere eller mindre hele vejen...

Ind imellem var der sne på toppen.

Lamaer

Lokal fårehyrde

Fantastisk landskab på vej mod San Lucas

Vel fremme i San Lucas blev vi mødt med åbne arme af Christoffer og Katrine i vores nye hjem, Casa Blanca. Fantastisk sted, som vi foruden Emilie og Jonas deler med katten Wilbek, og teenagekyllingen Eva Peron. Hun bor i dag alene i hønsegården efter at hendes tre søstre blev slået ihjel af et farligt rovdyr allerede den anden nat efter, Emilie og jeg købte dem på markedet. Nu må vi på jagt efter nye legekammerater til Eva, så vi kan få frisklagte æg hver dag.

Madlavning i Jonas og Emilies køkken.

Eva Peron - den ensomme.

Wilbek

-Altid klar på nus og hygge...

Vores nye hjem, San Lucas, ligger midt i ingenting, sådan cirka 250 kilometer syd for Sucre – ad snoede bjergveje. Der er smukt som bare fanden. Byen ligger i en gryde omgivet af bjerge – og en uendelighed af natur. Det føles som om tiden lever sit eget liv derude.

Den første uge gik med overlevering af projektet fra Christoffer og Katrine, som nu har vendt snuderne mod Danmark. Især regnskabsdelen, som Sigurd nu har ansvaret for, blev prioriteret højt. Dagene fløj af sted. Vi havde travlt, men vi nåede det hele, inden det blev fredag, og der skulle holdes afskedsfest.

Plazaen i San Lucas

San Lucas

Ung og gammel ved hver sin ende af lastbil

Kvinde i San Lucas

Indkøb til aftensmad

Lokale San Lucas beboere

Der forberedes mad til Christoffer og Katrines afskedsfest.

Det krævede flere hænder, da der forventedes i omegnen af 70 gæster.

Med mor på arbejde

Det er en langvarig affære at lave så meget mad.

...Og så skal der også vaskes op...

Sigurd forbereder drinks.

Sigurd og Christoffer forbereder punch til gæsterne

Og der danses - på række vel at mærke.

Hele holdet - med rengøringsdame + familie - inden Christoffer og Katrine vendte hjemad.

Udsigten fra gæsteværelset. -Det anbefales at komme på besøg og opleve den live!

Mere udsigt fra gæsteværelse.

Og så blev det søndag, og vi skulle alle fire – Jonas, Emilie, Sigurd og jeg – til Sucre for at tage på sprogskole. Det var planen i hvert fald. For som altid i dette land, kan man ikke regne med planer… Pludselig var den gal med kloakken og hele rørlægningen under huset – og vores smukke lerhus var faretruende fugtigt langs hele fundamentet og væggen på den ene side. Det måtte ordnes! –Men hvem pokker kontakter man, når man bor midt i ingenting, og autoriserede gas- og vandmestre IKKE er nogen man slår op på de gule sider….? Til al held mødte Emilie tilfældigvis Don Cæsars far. Og hvem er Don Cæsar kan man så spørge? Givetvis ikke faglært på nogen måde, men ganske vist temmelig kompetent, og så var han med til at lave rørlægningen under huset i tidernes morgen – og vupti, søndag aften var Don Cæsar og to mænd i gang med at grave et gigantisk hul i jorden for at fikse kloakken – de skulle bare have nogen øl at holde sig kørende på; så arbejdede de bedre sagde de… Og det var sgu ret effektivt! Men arbejdet kunne trods alt ikke klares på en enkelt aften, så Sigurd og jeg blev af en chauffør kørt til Sucre mandag morgen, mens Jonas og Emilie måtte blive hjemme og holde styr på håndværkerne. Sigurd og jeg har endnu ikke modtaget vores bolivianske kørekort, og vi er derfor stadig afhængige af andre chauffører.

Der arbejdes med kloakken.

Nu har vi boet i Sucre i en uge. IMCC-Uland har en dejlig og stor lejlighed lige i centrum, og vi føler os allerede hjemme. Det spanske kommer lige så stille og roligt ind under huden. Det er effektivt at gå på sprogskole når man har seks individuelle undervisningstimer dagligt. I den kommende weekend er der karneval i hele Bolivia, og det mærkes tydeligt! Siden sidste uge har der været såkaldt ”prækarneval” med skingre blæseroptog, musik og ikke mindst øretæveindbydende møgunger med vandballoner overalt. …Og det bliver vist kun værre…